I silhouetter fra dørgløten skimtes
Grave mænd i hin stolte jarls klæder,
Og værger vil drikke dybt af norges
Høibaarne æt og de fortrolige nære
Jarlens henseender ere klare;
Hin vordende thronarving er begiæret død;
Atter skiærer bistert staal giennem qvin
... og noret dræbes i morens skiød

I oblivion vil nederdrægtighed spire
I oblivion efterbyrden skal vansire
De haver ingen kunden om gammel barselssed
Saa lagnadstung denne dag; akk, hin barselssed

Noget utyske vanhelsige
Spiætter mellem dauskrotter
Og hviner efter afaat hæslige,
Der saa frigid i kiøldens bryst
Blir eders livskraft deprivert
Thi at dulme sveltende lyst

Utysket hinsides taagen vældige svandt
Vendt mod nord, mod aftensolens rand
Hen ifra en tilforn kongsgaard vakant
Saa kom pesten over hint ganske land

Langs alfadervei og grænder ligger folk i sygdom svøbt
Bag tomhets aasyn raader pinsler i nederdrægtighed døbt

I oblivion vil nederdrægtighed spire
I oblivion efterbyrden skal vansire
De haver ingen kunden om gammel barselssed
Saa lagnadstung denne dag; akk, hin barselssed

Henfalden jeg tæres hen
I ligesæl stilfærdighed;
Mit kiød til dig er given
Favn mig i dit malum
Drikk af svulne vunder
Slit livets baand grum